Stillingsopslag frivillig medarbejder til bogholderi hos DOF København

DOF København 3.2.2026

Vi savner en frivillig med forstand på bogholderi, som vil hjælpe DOF København 2-10 timer om ugen med at bogføre for vores rejsebureau DOF Travel og for DOF København, som er landets største lokalafdeling hos Dansk Ornitologisk Forening.


Arbejdet kan foregå hjemmefra eller i vores sekretariat, Fuglenes Hus på Vesterbrogade 140 i København.
Arbejdet består bl.a. af at holde styr på:

  • DOF Københavns regnskab
  • Bogføring af alle typer posteringer
  • Afstemninger af konti og løbende kontrol af regnskabsdata
  • Håndtering af kreditor- og debitorposter
  • Afstemning af rejser og ture
  • Kommunikation med turledere og rejsedeltagere
  • Kommunikation med medarbejdere i DOF og frivillige i DOF København


Da DOF’s økonomiafdeling varetager indberetning til Rejsegarantifonden og momsindberetning, er det afgørende, at alt relevant data bogføres korrekt og rettidigt, så kvartalsregnskaberne kan lukkes uden forsinkelser.


Derudover er det vigtigt, at du kan stå til rådighed ved årsafslutningen, fx i forbindelse med eventuelle afklarende spørgsmål til årsrapporten.


Dine kvalifikationer:

  • Bruger af økonomisystemet Business Central. (Alle bilag og posteringer håndteres digitalt)
  • Gode samarbejdsevner
  • Detaljeorienteret


Vi kan ikke tilbyde løn, men du kommer til at indgå i vores tirsdagsvagt på lige fod med de øvrige frivillige.

Kan du se dig selv i rollen, så lad os drikke en kop kaffe.

Kontakt Ingelise Aarøe Petersen på tlf: 26813705 eller på mail ihaapd@gmail.com